Sådan bruger du Optik Beregneren #
Beregneren bygger på fire tal: motivbredde (hvor bredt et udsnit af scenen du vil have med), sensorbredde (hvor fysisk bred kameraets sensor er), afstand (fra kamera til motiv) og brændvidde (optikkens brændvidde). Kender du tre af dem, kan værktøjet altid regne det fjerde ud — du skal blot lade præcis ét felt stå tomt.
- Vælg dit kamera i kameraikonet ved sensorfeltet, eller indtast sensorens bredde manuelt, hvis dit kamera ikke står på listen.
- Udfyld to af de tre resterende felter — motivbredde, afstand og brændvidde — og lad det felt du gerne vil kende, stå tomt.
- Tryk Beregn. Resultatet vises under knappen og gemmes i historikken, så du kan sammenligne flere beregninger.
Tip: Sensorbredden behøver ikke være et rent tal. Vælger du et kamera fra listen, viser feltet kameraets navn, men beregneren regner stadig med de rigtige millimeter bag kulissen. Begynder du selv at skrive i feltet, skifter det automatisk tilbage til at være et almindeligt talfelt.
Eksempel: find den rette brændvidde til et close-up
Du filmer med en Sony FS7 (Super 35-sensor, 23,6 mm bred) og skal lave et tæt close-up, hvor kun ansigt og skuldre fylder billedet — et udsnit på ca. 0,5 meter i bredden. Kameraet kan af pladshensyn kun stå 2,5 meter fra skuespilleren.
Du kender altså motivbredde (0,5 m), sensorbredde (23,6 mm, fra kameravalget) og afstand (2,5 m) — og lader brændvidde stå tom. Beregneren siger:
Brændvidde = Sensor × Afstand ÷ Motiv = 23,6 × 2,5 ÷ 0,5 ≈ 118 mm
Du skal altså bruge en optik omkring 100–135 mm, alt efter hvad du har i tasken.
Formlen virker lige så godt den anden vej. Har du fx kun en fast 85 mm-optik og vil vide, hvor langt fra skuespilleren du skal stå for at få samme udsnit, lader du i stedet afstand stå tom:
Afstand = Motiv × Brændvidde ÷ Sensor = 0,5 × 85 ÷ 23,6 ≈ 1,8 m
Sådan virker afstandsformlen
Tænk på kameraets optiske center som spidsen af to trekanter, der spejler hinanden: én trekant ude i virkeligheden (med motivbredden som grundlinje og afstanden som højde) og én inde i kameraet (med sensorbredden som grundlinje og brændvidden som højde). Fordi lyset går i lige linjer gennem det optiske center, er de to trekanter ensvinklede — og i ensvinklede trekanter er forholdet mellem grundlinje og højde det samme:
Motivbredde ÷ Afstand = Sensorbredde ÷ Brændvidde
Det er præcis den ligning, beregneren løser for det felt, du mangler. Grunden til at det netop er sensorens bredde og motivbredden, der indgår, er at de er de to grundlinjer i hver sin trekant — de definerer, hvor bredt et udsnit af virkeligheden der presses ned på hvor bredt et stykke sensor. Afstand og brændvidde er de tilsvarende højder, der binder de to udsnit sammen.
Sensorens bredde bestemmer brændvidden
Fordi brændvidde og sensorbredde står på hver sin side af forholdstegnet, er brændvidden direkte proportional med sensorbredden, når du vil beholde samme udsnit på samme afstand. Skifter du fra et Super 35-kamera (23,6 mm) til et Full Frame-kamera (36 mm), skal brændvidden vokse tilsvarende for at give det samme billede:
Full Frame: 36 × 2,5 ÷ 0,5 ≈ 180 mm
Super 35: 23,6 × 2,5 ÷ 0,5 ≈ 118 mm
Forholdet mellem de to brændvidder (180 ÷ 118 ≈ 1,5) er det samme som forholdet mellem sensorbredderne (36 ÷ 23,6 ≈ 1,5) — det er den såkaldte crop-faktor, du måske kender fra diskussioner om Super 35 vs. Full Frame. En bredere sensor "fanger" mere af billedet ved samme brændvidde, så den skal bruge en længere optik for at zoome ind til samme udsnit som en mindre sensor.